Dækningsområde og ø-opdeling i Tune Kabelnet
- Her ses dækning og ø-opdeling
Tune Kabelnet er en brugerejet og -kontrolleret forening. Vi dækker det meste af Tune, og vort mål er at dække hele Tune.
Bor du i et ikke dækket område, og vil du være med til at få etableret Kabelnet i dit område, så tag Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
For at se en opdateret liste med vejnavne og dækning, KLIK HER.
Nu, da vi også leverer perfekt digitalt tv med mange HD-kanaler, mange on demand tjenester, og ikke mindst vores eget utroligt billige men superhurtige Internet (op til 1350 Mbit D / 100 Mbit U - 500 Mbit U i 2023), ser vi en stigning i antallet af henvendelser fra borgere i Tune, som slet ikke er tilsluttet Tune Kabelnet. Til disse siger vi: "Tag kontakt med bestyrelsen, så vi kan se på, hvordan I kan blive tilsluttet. Ring eller skriv."
Vi mangler endnu at dække:
- Det meste af østsiden af Østergade og del af Strømsagervej
- noget af Strædet (mellem Nørregade og Østergade)
- Baldersvej
- Lundevej ulige numre
- Arnestien lige numre 6 - 14
- ... og altså heller ikke: Tune Nordøst
Vi dækker p.t. ikke Tune Nordøst.
Årsagen til dette er, at kommunen ved byggemodningen har forlangt, at Tune Kabelnets medlemmer i det eksisterende Tune skulle foretage hele investeringen ved byggemodningen i den nye bydel, men uden at have nogen garanti for at pengene kom hjem igen.
Ganske vist står der i lokalplanen, at ibrugtagningstilladelse ikke kan udstedes uden at der tilsluttet et netværk. Men det kan jo være så mange slags netværk, og hvor hidtidig praksis har været, at bygherren ved byggemodningen sørgede for at lægge kabler ned, ligesom der også lægges kloak og vand ned, så sker dette ikke længere. Da Tune Kabelnet ikke har kunnet få denne garanti, er Tune Kabelnet ikke inde i Tune Nordøst i øjeblikket.
Internetdækning
86% af medlemmerne er tilsluttet Internet via Tune Kabelnet. 82% af disse kører DOCSIS 3.1.
Hvis du vil spørge Tune Kabelnets bestyrelse om dækningen, så klik Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..